Forside

Dansk English


Stephan Grabowski

Arbejder i Danmark, U.K, Indien, Pakistan, Ethiopien

”Musik er nødt til at være langt mere end blot en række toner”

– Forståelse for, og know how af musik i en større kontekst:

Stephan Grabowski har i løbet af de sidste blot 3 år komponeret musik til 6 teaterforestillinger. Han har været DMA nomineret 3 gange, både for hans teatermusik og hans arbejde med World- og rockmusik.

Han har arbejdet internationalt med topmusikere og partnere i Danmark, England, Indien, Pakistan og Ethiopien.

Han har stor erfaring med at løfte store projekter med mange involverede og har arbejdet i musikbranchen i 28 år som sangskriver, teaterkomponist, trommeslager, band leader, producer og arrangør. Han startede som trommeslager for nogle af danmarks største, og første, indiebands, (Lars H.U.G & The Zombies, Love Shop), op gennem 80érne og 90érne. Sammen med disse bands vandt han 6 danske Grammyer i perioden.

Ydermere har han som solist lavet 6 meget anmelderroste albums og 1 EP. Har produceret, eller spillet på 30+ albums. Stephan har medvirket i 10 teaterforestillinger som komponist/kapelmester/musiker.

Han er også trommeslager og producer i det dansk/pakistanske band ROCQAWALI med den sublime sanger Ejaz Sher Ali fra den legendariske pakistanske sufi-gruppe Sher Ali Mehr.

Stephan har undervist i musik på RMC, Rytmisk kons. i København som gæstelærer, samt Borups Højskole og Dansk Artist Forbund.

Om “The Falling Man” (14) “Musikken har jo ligget på konstant repeat her, 24/7, siden jeg fik den. Jeg er helt vild med den” - Adrian Hughes, Smagsdommerne DR.2 Om “The Bollywood Trip” (11): “Fantastisk musik man bare ikke kan sidde stille til” – Smagsdommerne DR.2 Berlingske ***** ”Herlig inciterende Bollywood musik” Metro U.K **** ”A charming meditation on life, love and personal identity” Plays to see.uk “The Bollywood Trip, is certainly an enjoyable evening” Information ***** ”Overhaler teaterkoncerterne indenom” Om "Bombay Feber" (09): "Alt hvad hjertet måtte begære. Sangskrivning på et niveau hvor både melodier og tekster rager op. Masser af kunstnerisk temperament, dirrende nerve i udførelsen, nysgerrighed og vovemod som ledestjerner. Et sjældent helstøbt værk" - Klaus Lynggaard Information ******* "Et værk som manifesterer Stephan Grabowski som en kunstner af den slags der formår at bringe oprigtigt nyt til den slidte popgenre" - Diskant.dk Om "Konger for en aften " (03): "En af de sidste 10 års mest substansielle danske popsatsninger. Noget af det mest genneførte danske pop jeg har hørt i umindelige tider, båret af lige dele musikalsk kompleksitet og skødesløs elegance. Mainstream der går op mod strømmen som al god og langtidsholdbar pop" - Torben Bille Information **** "En genial ide at sætte poppens absolutte konger sammen. Det er en fuldendt popperle Grabowski har skrevet til Belli Og Pedersen. Han går ikke amok i strygerarrangementer, men forstår at bruge det store orkester som et instrument på linje med rytmegruppen, enkelt og smagfuldt" - Lene Kryger Fyens stifttidende Om Danmark drømmer (99): ****"Viljen til vision og udsyn kan man ikke tage fra Stephan Grabowski" - Anders Rou Jensen Politiken "Grabowski synger som en såret engel. Som en af de få forsøger han med succes at opdatere det danske sprog i en nutidig musikalsk iscenesættelse" - Klaus Lynggaard Information "Her er virkelig potentiale til en nationalsang der giver svar på tiltale med Danmark Drømmer" - Lars Rix Det fri aktuelt Om "Underligere end kærlighed" (97): ***** "Grabowski har lavet en popmusik som står dansende i øjeblikket med fortiden roligt glødende i den ene hånd og fremtiden lysende i den anden. En fuldbåren plade uden svage punkter" - Kim Skotte Politiken. "Underligere end kærlighed, hedder Stephan Grabowskis nye mesterværk af en plade. En nødvendig og sjælden udgivelse der giver resonans i lytteren længe efter den er holdt op med at spille" - Klaus Lynggaard Information. ***** "Ti små genistreger. Jeg troede aldrig vi ville få en narkosang der både i melodi, genial indsigt og knusende klog tekst, kunne matche Sebastians "Rose" " - Henning Høeg B.T Om "Glitter Angels" (93): "Eminent elev ! Grabowski debuterer med modent og flot album. Et overdådigt og luksuriøst popalbum hvor han sine steder næsten overtrumfer læremesteren Lars H.U.G som sanger, komponist og tekstforfatter" - Lars B. Jørgensen Berlingske tidende *****"Ok. jeg er solgt. Årets hidtil bedste plade er en debut. Han er tidligere trommeslager hos Lars H.U.G og hvad man imidlertid ikke skulle tro muligt sker på denne plade. Han når helt op på siden af H.U.G, hvis han da ikke passerer ham i originalitet og uforfalsket udansk vovemod" - Tom Jensen Det fri aktuelt